Musikken

Hitbusters er et orkester der sætter den musikalske oplevelse i højsædet. Vi spiller fordi vi elsker det musikalske håndværk og fordi vi elsker at underholde. Vi vælger altid numre som folk kan danse til og synge med på. Numre som klæder vores dygtige sangerindes stemme.

En del af vores numre spilles som medleys, hvor der er en gennemgående rød tråd – f.eks. ABBA-medley, Disco-medley, Grease-medley og Melodi Grand Prix-medley.

Genremæssigt spænder vi bredt. Nogle gange skruer vi op for guitaren og trykker den af med noget fed rock, f.eks. i vores power-versioner af “Maniac” fra filmen Flashdance og Kim Wilde’s hit “Kids In America”. Der er også plads til fede danske hits, f.eks. “Jeg Tager Imod” med Thomas Helmig, “Regndans” med Danseorkestret og “Sømand Af Verden” med Dodo & The Dodos.

Pigerne blandt publikum får god mulighed for at synge med på en gang girlpower når vi spiller “I’m Outta Love” med Anastacia og Belinda Carlisle’s megahit “Heaven Is A Place On Earth”.

Og naturligvis spiller vi også “In A Moment Like This”, som vores sangerinde Christina Chanée vandt Dansk Melodi Grand Prix med i 2010.

Hitbusters er det perfekte partyband til alle der vil have en festlig aften med masser af fede danserytmer, syng-med-stemning, flot lys og lyd og en lang perlerække af uforglemmelige hits fremført med stil og energi. Vi spiller både til private arrangementer, firmafester, byfester, havnefester – ja, alle steder hvor folk har lyst til en fantastisk festaften med skøn livemusik.

Hitbusters skal bare opleves. Vi ses til et brag af en fest!